Levevis.

Leoparden lever alene inden for sit territorium, bortset fra en kort periode i parringstiden, og n?r hunnen opfostre ungerne. Hvis alt for mange leoparder skulle jage inden for det samme omr?de, ville byttedyrene enten blive skr?mt v?k eller jagttrykket p? dem blive for stort.

Ligesom andre medlemmer af kattefamilien markerer leoparden sit territorium med urin. Den laver ogs? klo m?rker p? specielt udvalgte tr?er. Leopardens territorium varierer i st?rrelse afh?ngigt af b?de ?rstiden og milj?et.

Leoparden & Mennesket.

Leoparden, der er blevet beundret af mennesket for sin sk?nhed, er blevet jaget for pelsens skyld i lang tid.

I begyndelsen af 1960?erne n?ede krybskyttejagten sin kulmination, og man regner med at 50.000 leoparder blev dr?bt i ?stafrika. I dag er leoparden fredet, men den jages stadig af kv?gpassere, f?rehyrder og krybskytter.

P? trods af at manglen p? f?de betyder, at leoparden dr?ber menneskets kv?g, anser b?nderne den for at v?re nyttig. Den holder dyr som bavianer og andre, der ?del?gger afgr?derne v?k.

I de omr?der, hvor leoparden er blevet udrydder, er disse dyr ?rsag til alvorlige skader.

Forplantning.

Leoparderne m?des i seks til syv dage, n?r hunnen er parat til at blive parret. Hannen lokkes af den st?rke duftende urin, som hunnen afgiver p? tr?erne. 

Efter parringen vender hannen tilbage til sit territorium og overlader det til hunnen alene at opfostre og passe p? ungerne. Leopard hunnen f?der ungerne i en omhyggeligt skjult hule efter kort dr?gtighedsperiode p? kun tre m?neder. En l?ngere dr?gtighedsperiode ville formindske hunnens jagtf?rdigheder og forhindre hende i at fange tilstr?kkeligt med f?de til sig selv og ungerne, der vokser inde i hendes mave. 

Det betyder dog, at ungerne er meget sm? og hj?lpel?se n?r de f?des, en leopardunge vejer kun mellem 430-570g.

 Der kan v?re op til seks unger i et kuld, men normalt overlever kun to til tre. De bleg-bl? ?jne, der er typisk for unger i kattefamilien, ?bnes efter ni dage. Pletterne sidder p? dette tidspunkt s? t?t, at ungernes pels virker m?rkegr?. 

Ungerne plejer at blive hos moderen i omkring to ?r. Mens de er meget sm? b?rer hun dem til en ny hule med nogle dages mellemrum for at mindske risikoen for, at de skal blive ofre for l?ver, hy?ner eller endog leopard hanner.

I den tid ungerne er hos moderen l?rer de at jage og klare sig selv. I begyndelsen ved at lege og senere ved at f?lge med moderen n?r hun jager.

Vidste du?

• Leoparden kan lide at drikke vand hver dag, men den kan klare sig uden en hel måned.


• Leoparder er kendt for at kunne lide at æde hunde. Mange hunde er taget direkte fra verandaer


• Leoparder har en veludviklet evne til at finde hjem. En gruppe, der strejfede rundt i en forstad til Nairobi blev indfanget og sluppet løs i Tsavo nationalpark 320 km. Væk. Inden for nogle uger havde de fundet tilbage til Nairobi.


• Sorte leoparder, der kaldes sorte pantere, blev før i tiden anset for at udgøre sin egen art, men man ved nu, at de er ægte leoparder. Selvom de er sorte kan man svagt ane pletterne og ind i mellem forekommer de i samme kuld som den almindelige type.


• Leopardens hørelse har dobbelt så lang rækkevidde som menneskets, og i svagt lys er deres syn seks gange bedre end vores.

Specielt om leoparden.

Leopardens kraftige kontrasttegninger betyder, at kroppens konturer bliver sv?re at opdage. 

Det hj?lper leoparden med at smelte ind i omgivelserne, hvad enten den hviler i et tr? eller sniger sig frem i h?jt gr?s. 

Leoparden anvender sin fine camouflage og de lydl?se bev?gelser til at komme s? t?t p? byttet som mulig uden at blive opdaget, inden den pludselig kaster sig over det overraskede dyr.