Leve steder: Canada, det nordlige USA, Vesteuropa til Sibirien. I Finland, Norge og Sverige

Lossen & mennesket

Lossen & mennesket F?r i tiden var lossen meget almindelig i Europa, og fandtes over et betydeligt st?rre omr?de end den g?r i dag. Jagt, og de forsvindende skov arealer, har efterh?nden gjort lossen til et sj?ldent dyr.

I lighed med de fleste andre store katte, har lossen en meget smuk og eftertragtet pels. Den har derfor v?ret udsat for en  meget omfattende jag. Lossen er endvidere blevet jaget, fordi den blev betragtet som en konkurrent, eller simpelthen et skadedyr, af f.eks. ren ejere, (en ren er en slags hjort). En del betragter lossen som nyttig, fordi den fanger mus. I Amerika betragter man den som et nytte dyr, eftersom den fanger den hvidpotede hare, der anes for at v?re et skadedyr. I  omr?der, hvor lossen er g?et tilbage eller helt er forsvundet, er antallet af dens byttedyr for?get.

Andre betragter lossen som et skade dyr, der dr?ber f?r, geder og andre husdyr. Lossen er n?sten blevet udryddet i Vesteuropa af denne ?rsag.

Føde & jagt

Lossen er en typisk kat. Det er et rovdyr, der jager og dr?ber sit bytte, dvs. fugle og sm? pattedyr, ved at overraske det. Den er dog ikke s? hurtig som geparden eller s? st?rk som l?ven. Lossen finder byttet ved hj?lp af sit gode syn og h?relse. Den l?gger sig hellere i baghold, frem for at pr?ve p? at indhente byttet.

Lossen venter t?lmodigt bag en klippe eller oppe p? en gren t?t ved jorden, hvorfra den kaster sig over byttet, der ofte bliver fuldst?ndig overrasket. Hvis byttet n?r at l?be, har det gode chancer for at slippe v?k, da lossen ikke er s?rlig hurtig.

I det nordlige Europa jager lossen r?ve, kaniner, harer, sm? gnavere, h?nsefugle og r?dyr.

Den ?der normalt, s? meget den kan med det samme. Lossen plejer ikke at gemme resten eller at vende tilbage for at ?de mere.

En hun med unger plejer at ?de alt, hvad hun dr?ber, og hun lader ikke noget g? til spilde.

I Nordamerika er den hvid pottede hare et af lossens vigtigste byttedyr, men da antallet af hvid pottede hare kan variere meget kraftigt, variere antallet af losser p? lignende vis.

Forplantning

Hannen er normalt en ensp?nder. I marts-april begiver han sig uden for sit territorium for at finde en mage. I parringstiden udst?der den ellers meget tavse los, en r?velignende, bj?ffende g?en. Hannerne kan udk?mpe voldsomme indbyrdes kampe om en hun. Hunnen f?der et kuld p? op til fire unger omkring 65 dage efter parringen, hvilket vil sige en gang i maj-juni. Hunnen benytter en hule, der kan v?re et hult tr? eller et sted i t?t vegetation, frem for at grave en hule selv.

Vidste du?

• I forhistoriske tid var lossen udbredt over et meget stører område. Den fandtes blandt andet i Storbritannien, hvor den sandsynligvis blev udryddet af jægere.



• Lossen har sit latinske navn, Lynx, efter en skarpsynet styrmand, Lyncaeus, fra de græske gudesagn.



• Studier af lossen i fangenskab har vist, at den kan lugte en rotte på 75 meters afstand, en kanin på 300m. og et rådyr på 600m.



• Lossen har et ry for at være en dygtig svømmer, en utrættelig vandre og en udmærket klatrer, men en dårlig løber.



• Lossen kan hoppe 2m. lige op i luften for at fange hønsefugle, der letter fra jorden.

Specielt om lossen

Pels: Lyst sandgrå til rødlig med utydelige afgrænsende pletter. I sommerpelsen er pletterne noget tydeligere. Om vinteren bliver pelsen tykkere og får et gråligt udseende.

Poterne: Lossens poter er store og runde, hvilket letter gangen i dyb sne.

Hørelse: Lossen har en meget skarp hørelse, der kompenserer for dens dårlige løbeegenskaber. Ørerne har lange, sorte duske.

Lugtesans: Lossen er kendt for sin fine lugtesans, som den bl.a. udnytter, når den jager.